Gæster på lejren

Hvad kan jeg opleve som gæst?
 
Som gæst på FDF Landslejr er du inviteret med ind i et levende lejrfællesskab fyldt med oplevelser. Gå på opdagelse i lejrlivet, mærk stemningen og ople blandt andet:
  • Lejrlivet på tæt hold
  • Fælles arrangementer, koncerter og shows
  • Aktiviteter for børn, familier og nysgerrige gæster
  • Den smukke natur omkring Sletten
  • Årets fortælling "Skovhjertet", som sætter rammen for landslejren
  • Særlige publikumsarrangementer - blandt andet Danmarks største vandkamp
Uanset om du besøger lejren i et par timer eller en hel dag, er der masser at opleve for både store og små. Tag dig tid til at gå på opdagelse - de bedste oplevelser findes ofte lige rundt om hjørnet.
 
Hvor kan jeg parkere:
 
Sæt din GPS til: Tønningsletvej 15, 8680 Ry
 
Ved adkomst bliver du guidet til gæsteparkeringen via skiltning og parkeringsvagter. Følg deres anvisninger, så ankomsten bliver nem og tryg for alle.
 
Det koster 150 kr. pr. bil at parkere - uanset hvor mange personer der er i bilen. Vi anbefaler, at du køber din parkeringsbillet på forhånd via landslejr.dk/parkering, så er du med til at sikre en smidig ankomst og god plads på gæsteparkeringen.
 
Shuttlebus for gangbesværede gæster:
 
For gæster med gangbesvær er der mulighed for at benytte landslejrens shuttlebus mellem parkeringsområdet og lejren.
 
Køreplan:
 
Hverdage kl. 8.30-10.30 og 19.30-22.00 - bussen kører hver halve time
Lørdag og søndag: bussen kører i pendulfart hele dagen.
 
Har du brug for transport uden for de faste tidspunkter, er du altid velkommen til at kontakte infoserice for at høre om mulighederne.
 
Kørestolsbrugere:
 
Som kørestolsbruger henvender man sig til vagterne på parkeringspladsen for yderligere information.
 
 
Egon Christensen